Handelsvilkår

Om virksomheden:
Virksomhedens navn: Dunstan ApS
CVR. Nr: 37860441
Adresse: Voldbjergvej 12a, 8240 Risskov
E-mailadresse: nsp@dunstan.dk
Telefonnummer: 27143208
Etableringsår: 2016

Aftalens sprog:
Alle aftaler på dk.skincode.com indgås på dansk.

Priser:
Alle bestillinger foregår via websitet dk.skincode.com. Alle priser på websitet angives i Danske Kroner (DKK) inklusiv dansk moms (25%) og eventuelle øvrige afgifter.

Ordre:
Når din ordre er gået igennem, modtager du en ordrebekræftelse pr. mail. Det er ikke muligt at foretage et køb uden at afgive sin e-mail adresse, da det er et krav, at ordren bekræftes elektronisk.

Hvis du senere ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af din ordrebekræftelse, kan du sende en mail til nsp@dunstan.dk.

Din ordrebekræftelse er ikke dit garantibevis eller din faktura – denne modtager du også elektronisk, men i en særskilt mail.

Betaling:
Når du handler hos dk.skincode.com, kan du benytte følgende betalings- og kreditkort:
– VisaDankort
– MasterCard
– Maestro
– VisaCard
– Visa Electron

Der opkræves et mindre betalingsgebyr ved handel på dk.skincode.com.

Beløbet trækkes først fra betalingskortet, når varen er afsendt.

Betalingssikkerhed:
Når du gennemfører en online betaling med betalingskort på dk.skincode.com er du altid sikret mod misbrug. Du har mulighed for at afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt på dk.skincode.dk.

Dine kreditoplysninger er beskyttede og krypterede, når de sendes til behandling ved Bambora. Det betyder i praksis, at al indtastning af kreditkort oplysninger sker via Bamboras sikre Betalingsgateway. Vi får dermed aldrig kendskab til de kortoplysninger, du indtaster, men kun besked om, om transaktionen er godkendt eller ej. Vi har ikke mulighed for at hæve mere på dit kreditkort, end du har godkendt. Vi kan kun mulighed for at nedjustere gennemførte betalinger.

Levering i Danmark:
Ved levering i Danmark har du selv mulighed for at vælge, hvilken fragtløsning du vil benytte. Fragtprisen er afhængig af, hvilken fragtleverandør samt leveringsform du vælger at benytte. Vi sender pakker med GLS.

Vi forbeholder os ret til i særtilfælde at ændre den af kundens valgte leveringsform til en anden. Dette kan f.eks. ske, hvis vi i områder eller perioder oplever leveringsproblemer med én fragtleverandør, hvor vi vil sende med en anden fragtleverandør i stedet. Den alternative fragtløsning vil altid være af samme serviceniveau, så bestiller du f.eks. med omdeling, vil pakken altid blive sendt med omdeling.

Fri fragt ved beløb over 399 kr:
Køber du for over 399 DKK. (ex. fragt og eventuelle rabatkoder), får du leveret din pakke gratis i Danmark, hvis du vælger levering med eller uden omdeling med GLS, levering uden omdeling med GLS, eller levering til erhverv med GLS. Prisen på disse fragtløsninger bliver automatisk nedjusteret til 0 DKK, hvis du har varer for over 399kr i kurven.

Leveringstid:
Ordrer afgivet inden kl. 15.30 søndag til torsdag samt fredag inden kl. 11.30 vil blive afsendt samme dag og leveret 1-2 dage efter afsendelsen. Ved bestilling til en erhvervsadresse vil leveringen ske 1-2 hverdage efter afsendelse.

Skulle det ske, at en bestilt vare ikke er på lager, forbeholder vi os retten til at levere eventuelle lagervarer og efterfølgende levere varen eller varerne, der har været i restordre. I disse tilfælde leveres varen eller varerne, der har været i restordre naturligvis omkostningsfrit.

Beskadelse under forsendelse:
Vores varer er forsikrede under forsendelsen. Du bedes kontrollere alle varer ved modtagelse.

Er det tydeligt allerede, når du ser pakken, at indholdet er gået i stykker under transport (f.eks. hvis pakken er gennemvædet af creme), bedes du nægte modtagelse. og kontakte os på nsp@dunstan.dk, så vi kan sende en ny pakke.

Konstateres det, når pakken åbnes, at et eller flere produkter er blevet beskadiget under forsendelsen, bedes du ligeledes kontakte os på nsp@dunstan.dk, så vi kan erstatte de(t) ødelagte produkt(er).

Fortrydelsesret:
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos dk.skincode.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du, eller en anden person du har valgt (dog ikke transportøren);
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives via e-mail på adressen nsp@dunstan.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Reklamationsret:
Dit køb er omfattet af købeloven, herunder mangel-reglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Det er vigtigt, at du i disse situationer ikke fjerner noget fra pakken og gemmer den originale emballage, da du ellers kan miste retten til erstatning.

Du skal kontakte os inden for ”rimelig tid”
Du har 24 måneders reklamationsret, dog mindre i tilfælde af at den angivende holdbarhedsdato på produktet er mindre end 24 måneder.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til nsp@dunstan.dk eller telefonisk på 2714 3208.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

  • EMS Pak
  • ATT: Reklamation,
  • Aarhusvej 23
  • 8963 Auning

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er i.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger:
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse, ligesom vi kan opkræve dig et beløb på op til 250 kr. for undersøgelse af varen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Returnering:
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind, og du skal huske at vedlægge en kopi af din faktura. Derudover er det, af hygiejnemæssige årsager, vigtigt at emballagen IKKE er brudt. Hvis emballagen er brudt kan produktet ikke returneres.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Vi afhenter IKKE pakker i pakkeshops, ej heller modtager vi efterkravs pakker.
Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 100 DKK.

Tilbagebetaling af købsbeløbet:
Hvis du fortryder dit køb, får du som udgangspunkt det beløb, du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du fortryder hele dit køb, og sender alle produkter retur, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Fortryder du kun en del af dit køb, refunderes leveringsomkostningerne ikke.

Din betaling refunderes uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.
Vi gennemfører en tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Vær opmærksom på, at der er stor forskel på, hvor lang tid en refundering tager, afhængigt af korttypen brugt ved handlen.
Hvis vi f.eks. refunderer til et Dankort, vil betalingen være retur på kontoen inden for 3 bankdage efter vi har gennemført refunderingen, mens der med visse andre kort (f.eks. Mastercard) kan gå op til 28 bankdage. Vi henviser til din kortudsteder for yderligere info om dette.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

EMS PAK
Dunstan
Aarhusvej 23
8963 Auning

Husk at vedlægge en kopi af faktura.
Bemærk! Vi modtager kun pakker sendt med omdeling og afhenter IKKE pakker i pakkeshop, ej heller modtager vi pakker pr. efterkrav.

Klageadgang:
Kan vi, mod forventning, ikke blive enige om behandlingen af en reklamation, bedes du i første omgang rette henvendelse til vores Brand Manager Nanna Spande Poulsen på mailadressen nsp@dunstan.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til:

Center for Klageløsning
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

Klage kan indgives ved at udfylde en klageformular via www.minsag.forbrug.dk

Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark.

Dine personlige oplysninger:
For at du kan indgå handel med os, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos dk.skincode.com og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Direktøren og Brand Manager for Dunstan har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige for Dunstan er Brand Manager Nanna Spande Poulsen.

Vi transmitterer kundeoplysninger krypteret.

Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Dit navn og ordrenummer videregives til forbrugeranmeldelsessitet Trustpilot, med henblik på at udsende en enkelt opfølgningsmail, der lader dig vurdere din købsoplevelse. Derudover videregives eller sælges dine oplysninger på ingen måde til tredjepart, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Dunstan har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Dunstan via e-mail nsp@dunstan.dk.

Lovvalg og værneting:
Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole og skal indbringes til behandling ved Aarhus Byret som første instans, medmindre præceptiv lovgivning bestemmer andet. Dette gælder også salg til købere i udlandet, i Grønland og på Færøerne.

Spørgsmål?
Kontakt os endelig! Vi vil glædeligt informere og rådgive dig.
Email: nsp@dunstan.dk
Phone: +45 27143208 Mandag – Fredag ( 9.00 – 17.00)
Dunstan ApS
Voldbjergvej 12a
8240 Risskov